Ude er det nye inde
Lange sommermiddage med vennerne, afslapning med en god bog i skyggen eller et sted at samle familien selv når efteråret er begyndt at komme snigende? Vi bruger alle vores terrasser på forskellig vis, og ved at indrette rigtigt kan terrassen eller altanen blive det ekstra rum, du har længtes efter.
Aldrig før har vi nydt vores terrasser så meget som de seneste par år. De fleste af os har brugt meget mere tid derhjemme, og derfor er det blevet endnu vigtigere at virkelig kunne nyde tiden der. Vi har fundet nye måder at mødes og socialisere på og har flyttet mange aktiviteter, som vi tidligere har deltaget i indendørs, ud i haver, gårdhaver og på terrasser. Det er netop det, vi hos Brafab er eksperter i.
Indemiljøet rykker udenfor
Udendørstrenden startede allerede før pandemien. I de senere år er lysten til at flytte vores stuer udendørs – outdoor homing – vokset markant. Flere og flere laver terrasser, der forlænger sæsonen og bliver et ekstra rum, hvor man kan sidde, selvom det regner eller blæser.
I 2022 ser vi, at udendørsmøbler til afslapning og afkobling får stigende fokus, med solide hynder at synke ned i og større siddedybde i sofaer og lænestole. Vi og vores kyndige forhandlere hjælper dig med at finde de helt rigtige udendørsmøbler til netop din terrasse. Hemmeligheden er virkelig at tænke over, hvordan du vil bruge dit udendørsmiljø, hvilke funktioner du har brug for, og hvordan du kan skabe flere rum i rummet.
Møblér efter funktion
I dag findes der møbler til alle behov. Du, der har god plads, vil måske både have et rigtigt spisebord med plads til mange, og et sofahjørne at flytte til efter maden. En stor trend er netop, at vi også indretter større udendørs. En loungegruppe er på mange måder det perfekte udendørsmøbel, som giver dig mulighed for at samle mange gæster til hygge og socialt samvær, eller bare slappe af på egen hånd. Har du derimod lidt mindre plads, kan det være smart at kombinere funktionerne – f.eks. med et lidt højere sofabord, der også kan spises ved.
Vi inddeler vores udendørsmøbler i tre grupper efter funktion. Lounge er den traditionelle sofagruppe med lavt bord, som skaber den mest afslappede stemning. Low dining er grupper med lidt højere borde, hvor man både kan slappe af og nyde en kop kaffe eller endda en middag. Dining er de mere traditionelle spisestuemøbler til en middag, med borde og mere komfortable stole.
Naturlige farver og taktile materialer dominerer
Beige nuancer og andre jordfarver vil fortsat være populære i 2022, ligesom dæmpede toner af grøn, brun og jordagtig rødbrun. To eksempler er Brafabs farver Bistro brown og Garden green. Sand, sten og mineraler inspirerer til at skabe en naturlig og varm følelse med et strejf af middelhavsæstetik, hvor det er nemt at nyde en sommerdag. Med et par oliventræer i store krukker, eller hvorfor ikke et sølvpæretræ, der bedre kan tåle det nordiske klima, sætter du prikken over i'et på terrassen. Den naturlige trend går også igen i formen, hvor runde, organiske linjer bliver et mere og mere almindeligt supplement til de traditionelt lige.
Grænsen mellem vores inde- og udendørsliv er ved at blive udvisket.
Nogle indretningsdetaljer, som var utænkelige før, såsom et tæppe under spisebordet på terrassen og masser af puder i udendørssofaen, er i dag en mere oplagt del af terrassen Det er blevet mulige blandt andet takket være innovative tekstilmaterialer, der føles som almindelige stoffer, men som meget bedre kan modstå vejr og vind. Outdoor homing-trenden har også gjort sæsonen for udendørsmøbler længere: Dels fordi mange bygger udestuer med glaspartier, og dels fordi det er blevet mere almindeligt også at bruge udendørsmøbler indendørs. Det kan være rattanmøbler på badeværelset eller lidt mere solide spisestuestole, der er blevet populære i køkkener med en landlig stil.
Uanset hvad du vælger at gøre i dit hjem, er det vigtigste, for virkelig at kunne nyde det, at dekorere funktionelt. Brug gerne lidt ekstra tid på at tænke over, hvordan du bruger dit udemiljø i dag – og hvordan du ønsker at kunne bruge det i fremtiden. Vi hjælper dig gerne på vej!